Det problem, folk oftest kommer med, når de kommer til mig, er at de føler sig forkerte, ikke gode nok eller i stykker på en eller anden måde. De føler sig ikke hjemme i familien, i samfundet eller i sig selv. Noget er ikke rigtigt. Der er noget, der ikke fungerer. Deres indre og ydre økosystem er i ubalance. Kender du det? Det er i hvert fald noget, jeg har en dyb erfaring med personligt. Jeg har ledt, snublet, været faret vild, fundet lidt fodfæste, snublet igen – alt sammen på vejen til en større følelse af sammenhæng og indre forbundethed. Det har krævet indsigt, forståelse, tilgivelse af omgivelser og ikke mindst mig selv. Jeg har søgt livsvisdom mange steder og på mange måder. En af de måder jeg har nydt rigtig meget er historier. Lad mig dele historien om den revnede spand med dig.
Når vi giver plads til at være den vi er, så trives vores indre og ydre økosystem. Måske giver det ikke altid direkte mening, eller vi kan ikke se meningen, men det er ikke desto mindre sandt. Derfor er der aldrig nogen grund til at dømme dig selv (eller andre). Alt har sin plads i det store økosystem. Når vi bringer vores egen historie i spil i f.eks. historier eller terapi, så er det vi kan opsamle de diamanter, de blomster vi har vandet, tage dem med os og give slip på følelserne af afvisning, ikke være god nok, skamfuldhed, pinlighed osv. Vi kan finde hjem til os selv og være vores autentiske selv med alle vores fejl/livserfaringer og dermed være i balance i vore indre og ydre økosystem. Book en BodyTalk session, giv din krop og din historie en stemme med blid skræddersyet krops- og sindsterapeutiske værktøjer.
0 Comments
Hver morgen kører jeg den samme vej på arbejde – helt rutinemæssigt. Denne morgen var ikke anderledes. Og dog. Jeg var træt, dagen syntes lang og jeg glædede mig allerede til at lægge hovedet på puden igen. Det kunne da kun blive en middelmådig dag. Og selvfølgelig kan jeg se – foran mig – at der længere fremme, hvor jeg skal dreje er en masse biler, lastbiler og alt mulig andet, som vil besværliggøre min vej. Det er jo klart, det kan ikke være anderledes på sådan en dag. Da jeg så kommer til, hvor jeg skal dreje af, er der helt frit. Bilerne holder et helt andet sted og er ikke til gene for mig. Det var første gang. Så kommer jeg til et T kryds og selvfølgelig kører en kæmpe varebile med anhænger lige ind foran mig og parkerer. Jeg tænker straks, at det vil gøre det vildt besværligt og helt umuligt at se noget som helst og komme forbi. Men igen – der er fin udsigt og ingen problemer. Det var anden gang. Det sidste sted jeg skal dreje der holder der selvfølgelig flere varebiler og spærrer hele vejen. Jeg ser allerede for mig, at jeg må køre en stor omvej, for som de holder, har de selvfølgelig spærret vejen og må dirigere folk en anden vej. Men hvad sker der igen! Da jeg kommer derhen, holder de overhovedet ikke i nærheden af vejen, og der er helt frit. Det var tredje gang! Tredje gang på en meget kort strækning … Så gik der en prås op for mig og jeg kunne blot le af og med mig selv. For hvad havde jeg set her som gav så god mening og som jeg kunne omsætte på så mange måder i mit eget liv? Det handler om perspektiv. Når du ændrer dit perspektiv, så ser verden anderledes ud, og du ser ikke længere de forhindringer, der før var så åbenlyse. Nu er der frit og du kan køre derudaf. Og resten af min dag? Jeg fik en skøn dag med overskud og glæde. Disse ord kender de fleste. Men det er ikke sikkert de fleste har reflekteret dybere over betydningen. Der ligger nemlig en dyb sandhed skjult i de få ord. Ordet er bærer af tanken og derfor kan de to sidestilles og sætningen kan nu lyde: I begyndelsen er tanken ... Når tanken har forladt sit oprindelsessted bliver det til et udtalt ord, enten i sit indre eller i sit ydre univers. I den proces bliver tanken oversat til en følelse i det oprindelige kropsind, og hvis der er et modtagende kropsind også i dette. Følelser vil skabe en konsekvens, en handling, som enten er henimod eller rettet væk fra. Altså enten rar eller ubehagelig, positiv eller negativ. Det er disse handlinger som skaber vores resultater, som i sidste ende determinerer vores tilværelse. Kigger vi bag tanken og ser på, hvor den opstår fra, så er det min overbevisning, at det er Bevidstheden (vores oprindelse), der er skaberen af tanker som derved gennem tanker, følelser og handlinger bliver skabelsen - altså vores tilværelse. Bevidsthed skaber tanker. Tanker skaber følelser. Følelser skaber handling. Handlinger skaber resultater. Resultater skaber din tilværelse. Vil du skabe en anden tilværelse, så kig også på dine tanker og bliv bevidst om, hvad du tænker. Der er de tanker, du tænker flest af som er stemningsbærende for dit liv. Prøv f.eks. for en enkelt dag:
Hvor let eller svært var det? Prøv nu over en uge-en måned og se hvilke forandringer, der sker. Hvad gør du, når en eller anden såkaldt idiot er skyld i, at du bliver såret, ked af det, frustreret, i dårligt humør, nedslået, føler dig mindre værd eller andre mindre rare følelser? For det er jo deres skyld, de kunne jo bare lade være med at sige det, de gjorde, udvise mere respekt for og tage mere hensyn til dine følelser. I bilen hjem den anden dag sad jeg i alle de ubehagelige følelser. Jeg sad med følelsen af at være blevet nedgjort og latterliggjort, og jeg var rigtig ked af det. Jeg var bare intet værd og tænkte på alle de smarte sætninger, jeg skulle have sagt for at tryne den anden, så vedkommende kunne blive sat på plads og dermed aldrig igen opføre sig sådan over for mig. Mine følelser var i vildt oprør, og det var helt bestemt den andens skyld! Intet mindre! Jeg kunne ikke engang høre på det vedkommende havde sagt – for det var jo helt ude i skoven og dybt forkert. Og mine eneste modsvar var at gå i Rasmus-modsat mode. Havde vedkommende sagt op, så havde jeg sagt ned. Min reptilhjerne var i fuld gang med at skabe et drama, hvor jeg var offeret – og hvor var det dog synd for mig. Dette var en ret kendt mønster for mig, når jeg lige præcis mødte denne slags situation, så blev jeg stejl, gik i forsvar og beskyttede mig selv. Jeg kendte det så godt, både følelserne, den måde jeg trak vejret på, den måde jeg undgik øjenkontakt på og trak mig væk. Jeg spillede den samme plade som så mange gange før. Min hjerne var så vant til programmet, at det forgik så ubevidst og så overbevisende, at jeg var sikker på, det havde ret. Hvorfor skulle jeg elleres reagere sådan? Nu er det heldigvis sådan, at når reptilhjernen så falder lidt til ro, så begynder de andre centre i hjerne at fungere igen eller i hvert fald at blive hørt igen. Og dermed kunne jeg begynde at gøre brug af de lidt mere højerestående hjernefunktioner i frontallapperne – kognitionen. Med følelserne flagrende i hele mit system tænkte jeg helt bevidst, at jeg måske skulle kigge lidt anderledes på det hele og tage mig af de følelser som kom op. For hvorfor kom de op? Var det nu virkelig den anden, der var problemet – eller (dybt suk) var det mig? Så jeg trak vejret dybt og søgte ind i mig selv og bød den følelse af afmagt, nedgjorthed og latterliggørelse velkommen. Det var ikke lige det, jeg havde mest lyst til, da jeg havde fået nogenlunde styr på mig selv. Jeg havde mest lyst til aldrig at mærke de følelser igen, så hvorfor dog byde dem velkommen. Men det mest vidunderlig kan ske, når vi byder de følelser velkommen som vi allerhelst med vil af med. Jeg bød dem velkommen, inviterede dem ind i mit hjerte og fortalte, at de ikke skulle tage ansvar for noget. Idet jeg begyndte på det, stod en oplevelse lysende klar for mig fra barnsben, som havde ødelagt mig, som havde frosset en del af mig i en tidslomme, hvor den del af mig aldrig blev ældre, men altid følte, at den skulle tage ansvar for, at jeg aldrig følte sådan igen. Jeg var ny skoleelev på 6 år, jeg havde glædet mig vildt til skolen og var en opmærksom og pligtopfyldende elev. Vi skulle have matematik, og jeg kunne ikke finde min bog. Så jeg kiggede i bunken på katederet for at lede efter min. Ind ad døren kom en ældre skolelærer, som skældte mig ud og råbte mig ind i ansigtet om hvad fanden jeg dog bildte mig ind. Han smed alle bøgerne på gulvet, og så kunne jeg ellers bare samle dem op. Da jeg fortalte den del af mig, at den aldrig skulle sikre sig, at jeg blev udsat for det igen, da jeg var den voksne, den var barnet og jeg tog mig af den og passede på den, så forsvandt al min uro, al min tristhed, alle mine ubehagelige følelser, og jeg kunne faktisk nu høre, hvad vedkommende havde sagt, og jeg tænkte endda, at personen måske sagde noget, jeg kunne lære af! Øh … det havde lige været en fuldstændig umulig tanke få sekunder tidligere. Jeg kunne ikke engang fremkalde følelserne igen. Jeg sad nu i min bil med den 6-årige Ann i mit hjerte og tog mig af hende og hendes følelser af total fornedrelse og forvirring. Jeg havde taget ansvaret for mine følelser og reaktioner ved at tage mig af mit indre barn. Dermed havde jeg sat mig selv fri fra situationen og havde en skøn og ekspanderende fornemmelse i kroppen. Så måske kan du næste gang, når følelserne bobler gennem kroppen, og de andre er skyld i, at du har det sådan, byde følelserne velkommen i dit hjerte. Måske får du en klar fornemmelse af, hvorfra de stammer, måske mærker du blot effekten og sætter dig selv fri fra situationen og lader dig opleve livet uden at se livet gennem dit indre barns smerte. Hvem skal tage ansvaret for dine følelser? Andre? Dit indre barn? Eller den voksne dig? Det er jo en velkendt talemåde, og der ligger ofte en vis sandhed gemt i talemåder. Vi ved alle, at tingene ser anderledes ud alt efter, hvem der er, der ser.
Og det er ikke kun anderledes fra person til person, men det ændrer sig også i selve personen. Gennem opvækst, oplevelser, påvirkninger og livet generelt ændrer vi også syn – både på os selv og på omverdenen. Det sjove som så sker, når vores syn eller perspektiv ændrer sig er, at så får vi også andre oplevelser. Nogle gange så fundamentalt, at livet kan ses tilbage på som før eller efter den ændring. I mine mange år som kropsbehandler, har jeg ofte tænkt ”Hvad er det der sker i kroppen, når den får behandling? ”. Jeg har efterhånden fundet frem til, at selv om jeg manipulerer væv (muskler og bindevæv) fysisk, så er det altid kroppen selv, der vælger at tage imod ændringen eller ej. En behandling er altid et tilbud om en ændring – en ændring af perspektiv. Der er ingen, der kan påtvinge en forandring, hvis den ikke godtages af det involverede system eller den involverede bevidsthed. BodyTalk giver mulighed for at ændre perspektivet, og dermed skabe en anden virkelighed. Alt er perspektiv! |
Jeg hedder Ann Ulvenberg og har iBodyTalk.dk.
Jeg faciliterer BodyTalk sessioner og -forløb for at støtte dig i din proces mod et liv med sundhed, velvære og indre balance. Mit mål er at skabe mere balance hos den enkelte, som derefter kan skabe mere balance i sig selv og sine omgivelser. Få større klarhed, øget velvære og mindre stressFå min instruktionsvideo gratis med en enkel teknik, der støtter dig i hverdagen.
Arkiv
October 2016
Kategorier
All
|