Hvorfor kan det være så svært, det der med følelser ...Jeg havde i næsten to uger gået og været småsur og irriteret - ikke sådan meget - men alligevel tiltagende, nagende og ... ja ... irriteret! Jeg synes nu, jeg havde mediteret, gået ture, motioneret, taget mig af mig selv, taget følelser ind i mit hjerte og alt hvad jeg nu kunne finde på. Jeg kunne simpelthen ikke komme ind i kernen, selvom jeg prøvede alle kneb. Og så ... alligevel så havde jeg hver dag pillet et lag af mit beskyttelseslag af.
Små skridt hver dag, små undselige tiltag - tilsammen skabes der plads, rum og mulighed for forandring. Gør lidt hver dag. Det kunne være nytårsfortsættet for det nye år. Rigtig godt nyt år med ønsket om positive, givende og balancerende forandringer <3
2 Comments
Disse ord kender de fleste. Men det er ikke sikkert de fleste har reflekteret dybere over betydningen. Der ligger nemlig en dyb sandhed skjult i de få ord. Ordet er bærer af tanken og derfor kan de to sidestilles og sætningen kan nu lyde: I begyndelsen er tanken ... Når tanken har forladt sit oprindelsessted bliver det til et udtalt ord, enten i sit indre eller i sit ydre univers. I den proces bliver tanken oversat til en følelse i det oprindelige kropsind, og hvis der er et modtagende kropsind også i dette. Følelser vil skabe en konsekvens, en handling, som enten er henimod eller rettet væk fra. Altså enten rar eller ubehagelig, positiv eller negativ. Det er disse handlinger som skaber vores resultater, som i sidste ende determinerer vores tilværelse. Kigger vi bag tanken og ser på, hvor den opstår fra, så er det min overbevisning, at det er Bevidstheden (vores oprindelse), der er skaberen af tanker som derved gennem tanker, følelser og handlinger bliver skabelsen - altså vores tilværelse. Bevidsthed skaber tanker. Tanker skaber følelser. Følelser skaber handling. Handlinger skaber resultater. Resultater skaber din tilværelse. Vil du skabe en anden tilværelse, så kig også på dine tanker og bliv bevidst om, hvad du tænker. Der er de tanker, du tænker flest af som er stemningsbærende for dit liv. Prøv f.eks. for en enkelt dag:
Hvor let eller svært var det? Prøv nu over en uge-en måned og se hvilke forandringer, der sker. Hvad gør du, når en eller anden såkaldt idiot er skyld i, at du bliver såret, ked af det, frustreret, i dårligt humør, nedslået, føler dig mindre værd eller andre mindre rare følelser? For det er jo deres skyld, de kunne jo bare lade være med at sige det, de gjorde, udvise mere respekt for og tage mere hensyn til dine følelser. I bilen hjem den anden dag sad jeg i alle de ubehagelige følelser. Jeg sad med følelsen af at være blevet nedgjort og latterliggjort, og jeg var rigtig ked af det. Jeg var bare intet værd og tænkte på alle de smarte sætninger, jeg skulle have sagt for at tryne den anden, så vedkommende kunne blive sat på plads og dermed aldrig igen opføre sig sådan over for mig. Mine følelser var i vildt oprør, og det var helt bestemt den andens skyld! Intet mindre! Jeg kunne ikke engang høre på det vedkommende havde sagt – for det var jo helt ude i skoven og dybt forkert. Og mine eneste modsvar var at gå i Rasmus-modsat mode. Havde vedkommende sagt op, så havde jeg sagt ned. Min reptilhjerne var i fuld gang med at skabe et drama, hvor jeg var offeret – og hvor var det dog synd for mig. Dette var en ret kendt mønster for mig, når jeg lige præcis mødte denne slags situation, så blev jeg stejl, gik i forsvar og beskyttede mig selv. Jeg kendte det så godt, både følelserne, den måde jeg trak vejret på, den måde jeg undgik øjenkontakt på og trak mig væk. Jeg spillede den samme plade som så mange gange før. Min hjerne var så vant til programmet, at det forgik så ubevidst og så overbevisende, at jeg var sikker på, det havde ret. Hvorfor skulle jeg elleres reagere sådan? Nu er det heldigvis sådan, at når reptilhjernen så falder lidt til ro, så begynder de andre centre i hjerne at fungere igen eller i hvert fald at blive hørt igen. Og dermed kunne jeg begynde at gøre brug af de lidt mere højerestående hjernefunktioner i frontallapperne – kognitionen. Med følelserne flagrende i hele mit system tænkte jeg helt bevidst, at jeg måske skulle kigge lidt anderledes på det hele og tage mig af de følelser som kom op. For hvorfor kom de op? Var det nu virkelig den anden, der var problemet – eller (dybt suk) var det mig? Så jeg trak vejret dybt og søgte ind i mig selv og bød den følelse af afmagt, nedgjorthed og latterliggørelse velkommen. Det var ikke lige det, jeg havde mest lyst til, da jeg havde fået nogenlunde styr på mig selv. Jeg havde mest lyst til aldrig at mærke de følelser igen, så hvorfor dog byde dem velkommen. Men det mest vidunderlig kan ske, når vi byder de følelser velkommen som vi allerhelst med vil af med. Jeg bød dem velkommen, inviterede dem ind i mit hjerte og fortalte, at de ikke skulle tage ansvar for noget. Idet jeg begyndte på det, stod en oplevelse lysende klar for mig fra barnsben, som havde ødelagt mig, som havde frosset en del af mig i en tidslomme, hvor den del af mig aldrig blev ældre, men altid følte, at den skulle tage ansvar for, at jeg aldrig følte sådan igen. Jeg var ny skoleelev på 6 år, jeg havde glædet mig vildt til skolen og var en opmærksom og pligtopfyldende elev. Vi skulle have matematik, og jeg kunne ikke finde min bog. Så jeg kiggede i bunken på katederet for at lede efter min. Ind ad døren kom en ældre skolelærer, som skældte mig ud og råbte mig ind i ansigtet om hvad fanden jeg dog bildte mig ind. Han smed alle bøgerne på gulvet, og så kunne jeg ellers bare samle dem op. Da jeg fortalte den del af mig, at den aldrig skulle sikre sig, at jeg blev udsat for det igen, da jeg var den voksne, den var barnet og jeg tog mig af den og passede på den, så forsvandt al min uro, al min tristhed, alle mine ubehagelige følelser, og jeg kunne faktisk nu høre, hvad vedkommende havde sagt, og jeg tænkte endda, at personen måske sagde noget, jeg kunne lære af! Øh … det havde lige været en fuldstændig umulig tanke få sekunder tidligere. Jeg kunne ikke engang fremkalde følelserne igen. Jeg sad nu i min bil med den 6-årige Ann i mit hjerte og tog mig af hende og hendes følelser af total fornedrelse og forvirring. Jeg havde taget ansvaret for mine følelser og reaktioner ved at tage mig af mit indre barn. Dermed havde jeg sat mig selv fri fra situationen og havde en skøn og ekspanderende fornemmelse i kroppen. Så måske kan du næste gang, når følelserne bobler gennem kroppen, og de andre er skyld i, at du har det sådan, byde følelserne velkommen i dit hjerte. Måske får du en klar fornemmelse af, hvorfra de stammer, måske mærker du blot effekten og sætter dig selv fri fra situationen og lader dig opleve livet uden at se livet gennem dit indre barns smerte. Hvem skal tage ansvaret for dine følelser? Andre? Dit indre barn? Eller den voksne dig? Hvad gør man, når man oplever symptomer i sin krop, men ikke lige har en behandler i nærheden eller ikke selv har redskaberne?
Det var det spørgsmål, der trængte sig på i mig efter flere dage med murren i skulderområdet, halsen og albueleddet. Med min viden om kroppen på et fysisk plan, forsøgte jeg at strække ud. Med min viden omkring kroppens bevidsthed, forsøgte jeg at forstå, hvad der kunne ligge bag. Intet hjalp. Visualiseringsøvelser, mindfulnessøvelser eller udstrækningsøvelser er meget brugbare og virkningsfulde værktøjer eller teknikker. Jeg har endda indtænkt og udviklet forløb som gør brug af disse teknikker, så man netop kan arbejde videre hjemme inden eller efter en BodyTalk session. Men hvis man nu ikke lige selv har de teknikker til rådighed eller ikke lige selv kan gøre noget, hvad så? Lad os kigge på, hvad et symptom, smerte eller andet fra kroppen er. Kroppens kommunikationsmiddel omkring tilstanden i kropsindkomplekset er feedback via smerter eller andre ubalancer. Det er kroppens måde at fortælle, at der på et eller andet plan er noget, som ikke er i balance. Så når min skulder, hals og albue giver ubehag, smerter og murrer, så forsøger min krop at fortælle mig noget. Det kan dog være rigtig svært selv at forstå, hvad der forsøges kommunikeret, og derfor kan man ikke altid forstå signalerne. Jeg synes selv, jeg havde lyttet og lyttet, og forsøgt at tænke mig til, hvad problemet var, og det er her, jeg gik galt i byen. Vi har alle en tendens til at tænke på det fysiske plan, når vi får et fysisk symptom: "Har jeg gjort en forkert bevægelse, er det godt hvis jeg strækker ud, er jeg ikke stærk nok og skal den trænes", er på det plan, man som regel tænker, at kroppen fortæller noget. Men der ligger endnu dybere mønstre i fysiske symptomer. Vi kan dog ikke tilgå det fra det bevidste plan, da det ligger på et ubevidst plan. Hvad gør man så? Når den viden og indsigt jeg søger ikke ligger på et bevidst plan, så kan jeg ikke tænke mig til løsningen. Derfor er løsningen ganske simpel. Sæt dig ned og byd den smerte, det ubehag, den murren velkommen. Åben dit hjerte for den, tag den til dig med omsorg for den og med hjertet lyt til, hvad den fortæller. Da jeg gjorde det, blev et mønster lysende klart for mig. Det min krop forsøgte at fortælle mig var, at jeg beskyttede mig selv. For mig var det farligt at give, da jeg ikke vidste, hvad jeg ville modtage. Jeg beskyttede derfor mig selv ved ikke at give for meget af mig selv, altid holde lidt igen. Min krop var udemærket klar over, at jo mere man giver, jo mere får man igen, og det var lige præcis det, jeg skulle holde mig fra. Så jeg gav det "nødvendige", det som ikke overskred mit maksimum, og som sørgedefor, at jeg kun fik det, jeg kunne modtage. Problemet med det er jo, at det ikke er alt, jeg ikke gerne vil modtage. Jeg vil da gerne have mere glæde, mere flow og overflod i mit liv. Jeg vil faktisk rigtig gerne modtage så meget mere. Men programmet i min krop fortæller mig, at det skal jeg ikke, da jeg risikerer at modtage noget, jeg ikke har lyst til. Så jeg giver mindre og modtager mindre. Nu har jeg mulighed for at arbejde med det mønster, måske endda blot give helt slip på det ... hvem ved. Jeg fik dog en indsigt og viden på et plan, som jeg ikke kunne tænke mig til. Jeg har øget forståelsen i kroppen og dermed øget kommunikationen. Det giver plads til en ny balance og dermed nye muligheder. Jeg vil nu sætte mig ned og byde den nye indsigt, viden og følelse velkommen i mit hjerte: "Det er farligt at modtage" og se hvad der så dukker op. Og smerten? - ja den er væk. Byd det velkommen - det som er. |
Jeg hedder Ann Ulvenberg og har iBodyTalk.dk.
Jeg faciliterer BodyTalk sessioner og -forløb for at støtte dig i din proces mod et liv med sundhed, velvære og indre balance. Mit mål er at skabe mere balance hos den enkelte, som derefter kan skabe mere balance i sig selv og sine omgivelser. Få større klarhed, øget velvære og mindre stressFå min instruktionsvideo gratis med en enkel teknik, der støtter dig i hverdagen.
Arkiv
Oktober 2016
Kategorier
Alle
|