Løb dig til sundhed - eller ...?

Det er sundt at bevæge sig – det ved vi alle. Det forlænger livet og det øger velværet. Det giver mere energi, glæde og er smertestillende ved at øge kroppens egne endorfiner. Det forbedrer blodgennemstrømningen i kroppen og dermed forbedres f.eks. hukommelsen. Derudover er der for mange det sociale aspekt med at løbe og træne sammen. Jeg kunne blive ved med at opremse fordelene.

Derfor bliver jeg ret så overrasket, når en undersøgelse viser, hvor mange skader løbere får. (Jeg løber ikke selv og er ikke ude på at dunke løbere i hovedet. Det viser sig nok, at andre former for motion er ligeså slemt ramt – put selv en anden motionsform ind).

Vi er blevet rigtig gode til at presse os selv, ikke høre efter kroppen og dens signaler, skubbe på og fortsætte langt ud over vores formåen.

Hvad er det vi overhører? Det er smerter og knasen fra muskler og led, træthed og udmattelse mm. Vi overhører (eller ignorerer?) alle signalerne fra kroppen, først de hviskende signaler, men efterhånden må kroppen råbe højere og højere for at få en pause – og lige der kommer skaderne – vi overhører og overtræner.

Når vi overhører os selv, så mærker vi ikke efter, om det vi gør, har en gavnlig effekt på os.

Det som er interessant at se på er, hvorfor gør vi ikke det? Hvorfor mærker vi ikke efter? Hvorfor bliver nogle ved til de styrter? Får nye knæ, hofter, utallige forstrækninger osv.?

Man går til en behandler og klager sin nød over sin krop – at den ikke vil som man vil, at den ikke kan fortsætte i samme tempo, at man ikke forstår de symptomer man har osv., og det hjælper måske lige der at få massagebehandling, fysioterapi, en pille eller andet – og så går man ud igen og gør det samme som før – presser, moser og tvinger sin krop til at makke ret.

Når man indtager et metasyn, altså ser bag om symptomet og kigger på årsagen, så bliver det klart, at der ligger vægtige overbevisninger og værdier bag. Kun på sådan en baggrund kan man presse sig selv derud, hvor kroppen går i stykker.

Vil man virkelig sin egen overtræning til bunds, må man rydde op i de bevidsthedsmæssige overbevisninger og værdier der ligger bag, så indstillingen til hvad der er sundt, godt, rigtigt, vigtigt og ”sejt” ændres.

Vi skal måske ikke alle løbe hele og halve maratons, men måske skal vi ”blot” bevæge os varieret.

Derfor kunne det tænkes, at det som skal pakkes i sportstasken næste gang er: tålmodighed, selvindsigt, kropsbevidsthed og omsorg sådan, at vi mærker os selv - ikke overskrider os selv - og dermed slipper for skaderne.