Perspektiv

Hver morgen kører jeg den samme vej på arbejde – helt rutinemæssigt. Denne morgen var ikke anderledes. Og dog.

Jeg var træt, dagen syntes lang og jeg glædede mig allerede til at lægge hovedet på puden igen. Det kunne da kun blive en middelmådig dag.

Og selvfølgelig kan jeg se – foran mig – at der længere fremme, hvor jeg skal dreje er en masse biler, lastbiler og alt mulig andet, som vil besværliggøre min vej. Det er jo klart, det kan ikke være anderledes på sådan en dag.

Da jeg så kommer til, hvor jeg skal dreje af, er der helt frit. Bilerne holder et helt andet sted og er ikke til gene for mig.

Det var første gang.

Så kommer jeg til et T kryds og selvfølgelig kører en kæmpe varebile med anhænger lige ind foran mig og parkerer. Jeg tænker straks, at det vil gøre det vildt besværligt og helt umuligt at se noget som helst og komme forbi. Men igen – der er fin udsigt og ingen problemer.

Det var anden gang.

Det sidste sted jeg skal dreje der holder der selvfølgelig flere varebiler og spærrer hele vejen. Jeg ser allerede for mig, at jeg må køre en stor omvej, for som de holder, har de selvfølgelig spærret vejen og må dirigere folk en anden vej. Men hvad sker der igen! Da jeg kommer derhen, holder de overhovedet ikke i nærheden af vejen, og der er helt frit.

​Det var tredje gang!

Tredje gang på en meget kort strækning … Så gik der en prås op for mig og jeg kunne blot le af og med mig selv. For hvad havde jeg set her som gav så god mening og som jeg kunne omsætte på så mange måder i mit eget liv?

​​Det handler om perspektiv.

Når du ændrer dit perspektiv, så ser verden anderledes ud, og du ser ikke længere de forhindringer, der før var så åbenlyse. Nu er der frit og du kan køre derudaf.
​
Og resten af min dag? Jeg fik en skøn dag med overskud og glæde.